- Man - Fre: 8:00 - 17:00
- kundeservice@lagur.dk
- 70 60 56 00
VI SKAL OGSÅ HUSKE DEN BLÅ OMSTILLING
Biodiversiteten i verdenshavene er under pres. Blandt andet på grund af forurening, fordi vi mennesker udleder giftstoffer og kemikalier. Men vores kamp mod kalkgener skal ikke belaste vandmiljøet. Et LAGUR-anlæg anvender ikke kemi og udleder ikke spildevand.
Den grønne omstilling optager mange mennesker og virksomheder, men vi må heller ikke glemme det, man kan kalde den blå omstilling, for biodiversiteten i verdenshavene er under pres.
Meget af den grønne omstilling handler om, at vi skal reduceres vores CO2-udledning mest muligt, men vi skal også huske, at vi skader naturen og vores muligheder for at skabe en bæredygtig klode, når vi udleder kemi og giftstoffer, der ender i det blå element.
En mere bæredygtig vandbehandling er nødvendig, når vi både vil tænke på planetens ve og vel og samtidig gerne vil være fri for kalkgener i det daglige.
HVAD ER BIODIVERSITET?
Men hvad er biodiversitet egentlig? Ifølge FN’s definition er biodiversitet ”mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer.”
Biodiversitet handler altså om alt det liv, der er her på jorden – planter, dyr og andre organismer af enhver slags. Fra encellede alger til blåhvalen.
BIODIVERSITET ER VIGTIG FOR OS
Biodiversiteten udgøres af den mangfoldighed af økosystemer, arter og gener, som vi er omgivet af. Jo større biodiversitet, jo renere er vores luft og vand, og jo bedre fødevarer kan vi producere. Og som Miljøstyrelsen påpeger, modvirker biodiversiteten også naturkatastrofer, skadedyr og sygdomme i verden, lige som biodiversitet er en faktor i reguleringen af vores klima.
I 2019 advarede forskere i en FN-rapport om, at mere end en million arter ud af otte millioner er truet af udryddelse inden for de kommende årtier.
Nogle eksperter taler endda om, at vi stirrer ind i den sjette masseudryddelsesbegivenhed i klodens historie. Det kan tage økosystemer millioner af år at komme sig efter masseudryddelser som dem, der tidligere i jordens historie har dræbt mellem 60 og 95 procent af alle arter.
DÅRLIG ØKOLOGISK TILSTAND
I de hjemlige danske farvande er det miljøgifte, iltsvind som følge af udledning af næringssalte og fiskeri med bundtrawl, der truer biodiversiteten mest. Hårdest går det ud over muslingebanker, ålegræs og tangskove.
I 2016 blev blot to af de 119 kystvandområder, de danske kystvande er opdelt i, vurderet til at have en god økologisk tilstand vurderet på baggrund af klorofyl, ålegræs og bundfauna. Dårlig økologisk tilstand har negative effekter for biodiversiteten og dermed også for havets evne til at moderere klimaeffekter og levere fødevarer som fisk og skaldyr.
VERDENSMÅL NR. 14: LIVET I HAVENE
Modsat konventionelle blødgøringsanlæg, der anvender salt i processen og udleder spildevand, udleder LAGUR ikke spildevand overhovedet – til gavn for vandets globale kredsløb og livet i verdenshavene.
LAGUR gør det også nemmere at udføre rengøring med svanemærkede produkter uden kemi, da kalken i vandet ikke aflejrer sig i nær samme grad i en ejendom, hvor der installeret LAGUR.
Dermed bidrager LAGUR til vores fælles arbejde for et af FN’s verdensmål, nemlig nr. 14, der handler om livet i havene, hvor vi skal bevare og havets biodiversitet og beskytte dets ressourcer.
FORURENING OG FORSURING
Forurening fra udledning af giftige og kemiske stoffer er en af flere faktorer, der truer livet i havet. Andre er dumpning, forurenende havbrug og udledning af kvælstof og fosfor, der fører til iltsvind.
Såkaldt forsuring skader også dyr og planteliv i verdenshavene. I takt med industrialiseringen og vores udledning af CO2 er pH-værdien i havene nemlig faldet, fordi havvandet optager CO2 fra atmosfæren, og for mange organismer i havet er livet knyttet til ganske snævre pH-intervaller.
BEGRÆNSET CO2
I LAGUR begrænser vi vores CO2-udledning ved at lade al produktionen af vores anlæg foregå i Danmark, og samtidig har et LAGUR-anlæg et meget lavt strømforbrug.
Da LAGUR ikke anvender salt og andre kemikalier i processen og ikke kræver service og vedligeholdelse, er der ikke anden transport forbundet med driften af LAGUR end selve installationen.
– – – – –
FØLG udviklingen