Blødgøringstest er en lunefuld størrelse

Der findes ikke en blødgøringstest, der kan hjælpe dig med at vælge mellem LAGUR og blødgøringsanlæg, for det springende punkt er, hvordan du personligt oplever kalkgenerne i hjemmet før og efter installation af dit nye vandbehandlingsanlæg.

BLØDT VAND ER IKKE KALKFRIT

For de fleste boligejere er det først og fremmest ønsket om færre kalkgener i dagligdagen, som får dem til at investere i et vandbehandlingsanlæg, og dem findes der primært to typer af:

Den ene type er vandbehandling, der laver en kemisk forandring og reducerer vandets indhold af kalk gennem ionbytning. Denne type kaldes også blødgøringsanlæg. Den anden type er ikke-kemisk vandbehandling som LAGUR, der ændrer på kalkens fysiske genskaber. I LAGUR’s tilfælde sker det ved hjælp af elektromagnetisme, der ændrer kalkens form, så den i mindre grad fæstner på flader og i installationer.

Når vi møder kunder, der spørger til test af de forskellige typer anlægs effekt, får de en lang forklaring, ikke ulig dette indlæg, for det er ret slet ikke lige til at sammenligne de to typer anlæg.

TEST AF BLØDGØRING ER EGENTLIG NEMT

Egentlig er det jo nemt at teste et blødgøringsanlæg, når det for eksempel reducerer vandets hårdhedsgrad fra 28 dH til 12 dH. Det kan måles. Men hvordan forholder det sig med den oplevede effekt?

Hvornår vandets kalkindhold er blevet tilstrækkeligt bekvemt for dig, afhænger snarere af dine forhåndsforventninger end af displayet på et måleapparat.

Blødt vand er ingen garanti for, at kalkgenerne er væk, for kalken er der stadigvæk – den er bare reduceret, hvorfor en mere præcis betegnelse er ’mindre blødt vand’. Derimod er vandets af natrium (salte) forøget som følge af den kemiske proces.

KALKEN BEVARES – KALKGENERNE MINIMERES

En målbar test af LAGUR’s effekt kræver dyrt, videnskabeligt udstyr, der kan måle, hvordan kalkens forandrede struktur påvirker bl.a. overfladespændingen. Den service kan vi desværre ikke give den enkelte installation.

Men vi har stor respekt for boligejeres ønske om at se test og resultater af henholdsvis blødgøringsanlæg og ikke-kemiske anlæg som LAGUR, før de beslutter sig, og derfor har vi gennem årene indsamlet masser af dokumentation for LAGUR’s virkning på varmtvandsbeholdere, varmelegemer i vaskemaskiner, armaturer, cisterner mv.

For uanset vandets hårdhed fungerer LAGUR på samme måde i alle hjem: Kalkindholdet er uforandret, men kalkens struktur er lavet om, så kalken ikke sætter sig på flader og i installationer i samme grad som tidligere.

Det giver dig og medlemmerne af din husstand en reel oplevelse af, at kalkgenerne er blevet minimeret.

FAKTA

Blødgøring = ionbytning

Vandbehandlingsanlæg til private boliger, der ændrer på vandets kemiske sammensætning, markedsføres som blødgøringsanlæg. Men ionbytningsanlæg er en mere præcis betegnelse for disse anlæg, idet de gennem ionbytning reducerer vandets indhold af kalk og derved sænker vandets hårdhedsgrad. Da flest forbrugere kender betegnelsen blødgøringsanlæg, er det dog den, vi benytter i denne tekst.

dH = Deutsche Härtegrade

Den betegnelse for hårdhed, dH, vi bruger i Danmark, kommer fra Tyskland og står for Deutsche Härtegrade. Ifølge den officielle danske skala har såkaldt ’blødt vand’ kun en hårdhed på 4-8 dH, mens 0-4 er ’meget blødt’, 8-12 er ’middelhårdt’, 12-18 er ’temmelig hårdt’, 18-24 er ’hårdt’, og 24-30 er ’meget hårdt’. Vand over 30 dH er ’særdeles hårdt’.

FØLG udviklingen