Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Karriere hos LAGUR®

LAGUR vækster og har løbende brug for nye kolleger, der vil være med til at sprede vores budskab om, at en hverdag uden kalkgener godt kan lade sig gøre med sundt og naturligt vand uden kemi. For miljøets og menneskers skyld. 

Vil du være med på vores ambitiøse rejse?

LAGUR® SØGER STÆRK SALGSKONSULENT MED VVS-KENDSKAB

Nu har du chancen for at blive en del af salgsteamet i LAGUR® og komme med på vores vækstrejse inden for kemifri vandbehandling til private og erhverv. Vi udvider vores salgsteam og søger en dygtig salgskonsulent til at dække Sjælland, Lolland-Falster og Møn.

Du skal have et indgående kendskab til VVS-branchen. Måske er du VVS-installatør af uddannelse, men det er ikke afgørende. Måske er du i arbejde hos en anden producent eller grossist i VVS-branchen. Under alle omstændigheder har du et stort netværk i VVS-branchen.

Du får ansvar for at opbygge og udvikle langvarige samarbejder med VVS-installatører og boligforeninger på Sjælland. Du vil samarbejde med vores salgskonsulent, der dækker Storkøbenhavn, og vores øvrige salgsteam i Jylland og på Fyn.

LAGUR® er inde i en rivende udvikling, og du får derfor mulighed for personlig udvikling og for at sætte dit personlige præg på stillingen. Du planlægger selv din arbejdsdag, men vil indgå som holdspiller i et dynamisk salgsteam.

Dine ansvarsområder og opgaver:

  • Opsøgende og målrettet salgsarbejde over for regionens VVS-installatører og boligselskaber.
  • Sparring og samarbejde med dine kolleger i LAGUR’s salgsteam.
  • Deltagelse ved messer og kundearrangementer.
  • Løbende dialog med vores direktion og kontor i Hillerød.

Hvem er du?

  • Du har et indgående kendskab til VVS-branchen og har erfaring som VVS-installatør eller som salgskonsulent med kunder i VVS-branchen.
  • Du er i dit es, når du er ude hos kunderne. Du er god til at kommunikere og opfattes som et imødekommende og entusiastisk menneske.
  • Du er struktureret og selvstændig og forstår vigtigheden af det gode samarbejde med dine kolleger.
  • Du bliver motiveret af at forhandle et innovativt produkt, der er skabt for at lette vores kunders dagligdag på den mest bæredygtige måde.
  • Du er en person, som vil trives i en mindre virksomhed med få, men gode, kollegaer.
  • Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til vores CRM-system Dynamics 365.

Ansættelsesvilkår:

Kontraktform: Funktionærkontrakt.

Løn: Efter kvalifikationer.

Pension: Ja.

PC: Ja.

Hjemmearbejde: Du får en høj grad af fleksibilitet og mulighed for at arbejde hjemmefra, når det passer ind i dit salgsarbejde.

Opstart: Efter aftale.

Hvis du synes, at jobbet lyder som noget for dig, så send os en ansøgning og dit CV til tso@lagur.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores salgschef Torben Sørensen på tlf. 30 73 77 16

Vi ser frem til at høre fra dig!

Er du VVS’er og ønsker at samarbejde med LAGUR®?

Med LAGUR åbner der sig en ny forretningsmulighed for dig og din VVS-virksomhed. Du får indsigt i ny, innovativ vandteknologi, og du kan hjælpe dine kunder med at opnå en bedre komfort derhjemme.

Læs mere her

LAGUR vækster og har løbende brug for nye kolleger, der vil være med til at sprede vores budskab om, at en hverdag uden kalkgener godt kan lade sig gøre med sundt og naturligt vand uden kemi. For miljøets og menneskers skyld.

Vil du være med på vores ambitiøse rejse, men kan ikke finde et jobopslag, som passer til dine behov? 

Send os en uopfordret ansøgning på

LAGUR® leverer miljøvenlig og dansk produceret vandteknologi til private og professionelle kunder, der gerne vil minimere kalkgener, uden at det skal gå ud over klodens ve og vel. LAGUR® adskiller sig fra blødgøring ved ikke at anvende kemi og ved at bevare vandets naturlige sammensætning.

LAGUR® har en flad organisation. I LAGUR finder vi det naturligt at løfte i flok og hjælpe hinanden på tværs af afdelinger og kompetencer.

Læs mere om LAGUR her.

Du har lyst til at arbejde med et produkt der skubber kloden i den rigtige retning.

Du har lyst til at arbejde for en virksomhed i vækst.

Du er fleksibel, åben over for varierende arbejdsopgaver og kan lide at optimere processer.

Du finder det naturligt at løfte i flok og hjælpe hinanden på tværs af afdelinger.

FØLG udviklingen
DANSK MONTAGE A/S