Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

DA TERMINATOR SAGDE NEJ TIL BLØDGØRING

Som guvernør i Californien gav Arnold Schwarzenegger lokale miljømyndigheder mulighed for at forbyde privates saltbaserede blødgøringsanlæg for at beskytte miljøet.

CALIFORNIEN GIK FORREST

Han er nok bedst kendt som den voldsparate androide Terminator, men også i sin tid som guvernør i Californien var Arnold Schwarzenegger en handlingens mand.

For eksempel blev han i 2009 foregangsmand i en udvikling, hvor stadig flere amerikanske byer forbyder blødgøring af vand med salt.

Det skete, da Californien vedtog en lov, der gav lokale miljømyndigheder ret til at forbyde saltbaseret blødgøring af det almindelige brugs- og drikkevand.

GIK UD OVER HØSTEN

Loven var et resultat af miljømæssige bekymringer i Californien.

Saltbaseret blødgøring foregår ved en ionbytningsproces, hvor calcium og magnesium i vandet erstattes af natrium (salt). Det overskydende natrium ender i spildevandet og udledes derefter i miljøet.

I Californien blev det anslået, at store områder med landbrugsjord blev negativt påvirket af for høje niveauer af natrium, hvilket reducerede jordens frugtbarhed, påvirkede høstudbyttet og førte til økonomiske tab for landbruget.

Et andet problem var, at mange californiske byers spildevandsanlæg ikke var rustet til at fjerne saltene fra spildevandet.

FLERE FULGTE TROP

Efter at Arnold Schwarzenegger underskrev loven, vedtog flere californiske amter lokale regler, der enten begrænsede eller forbød brugen af saltbaserede blødgøringsanlæg.

Siden fulgte andre amerikanske byer trop.

I dag er der blandt andet restriktioner på brugen af blødgøringsanlæg og privat udledning af salt i spildevandet i dele af Texas, Michigan og Connecticut.

Læs mere om hvorfor LAGUR er det rigtige alternativ til et blødgøringsanlæg her!

–  –  –  –  –

FØLG udviklingen
DANSK MONTAGE A/S