LAGUR'S ESG-RAPPORT: Dokumentation der gør en forskel

Vi dokumenterer vores aftryk, så I kan dokumentere jeres. LAGUR’s ESG-rapport er et værdifuldt redskab til jer, der stiller krav til ansvarlighed i værdikæden.

LAGURs ESG Rapport

Hos LAGUR arbejder vi målrettet med at gøre vores produkter og drift så ansvarlige som muligt – miljømæssigt, socialt og økonomisk.

Det dokumenterer vi hvert år i vores ESG-rapport og klimaregnskab, som er tilgængelig for alle professionelle samarbejdspartnere og interessenter.

En ESG-rapport med konkret værdi

Selvom vi som virksomhed ikke er juridisk forpligtet til at udarbejde ESG-rapportering efter CSRD-direktivet, har vi valgt at gå foran.

Vores rapport er udarbejdet efter hovedprincipperne i de nye EU-standarder (ESRS) og gør det muligt for jer som samarbejdspartnere at dokumentere ansvarligt indkøb i jeres egne bæredygtighedsstrategier.

Vi prioriterer det, der tæller

Vi har gennemført en såkaldt dobbelt væsentlighedsanalyse for at sikre, at vi fokuserer på de ESG-temaer, der både er vigtige for samfundet, vores omgivelser og vores forretning.

Det dobbelte består i at kigge på virksomhedens påvirkning af omgivelserne og omgivelsernes påvirkning af virksomheden. Det betyder, at vores mål og data tager udgangspunkt i de reelle påvirkninger – ikke blot generelle ambitioner.

Analysen er lavet i tæt samarbejde med vores ledelse og bestyrelse og er et vigtigt styringsværktøj for vores videre udvikling.

Rapporten giver blandt andet adgang til:
CO2e-data på scope 1, 2 og 3-niveau
Livscyklusinformation og genanvendelsesgrader
Målrettet indsigt i vores klimamål, sociale ansvar og governance-struktur
Forberedelse til brug af vores EPD’er (miljøvaredeklarationer)
Mere bæredygtig kalkbekæmpelse - uden kemi

LAGURs teknologi ændrer kalkens struktur, så den ikke sætter sig – uden at tilsætte salt, kemikalier eller ændre vandets indhold. Det betyder:

  • Færre aflejringer i installationer
  • Lavere forbrug af rengøringsmidler
  • Ingen udledning af skadelige stoffer til miljøet

Vores anlæg er vedligeholdelsesfrie, energivenlige (fra 0,3–1 kWh/døgn) og fremstillet i Danmark.

Klima og CO2: fakta fra vores klimaregnskab

Vores samlede CO2e-udledning for 2023-24:

  • Scope 1: 0,55 ton
  • Scope 2: 1,34 ton
  • Scope 3: 312 ton
    → Samlet: 314 ton CO2e

Vi arbejder aktivt for, at vores produkter i deres levetid sparer mere CO2, end de koster at producere – og vi kan dokumentere det.

Cirkulær økonomi og dokumenteret genanvendelighed

Vi arbejder systematisk med genbrug og cirkularitet:

  • 99,9 % af PRO-modellen og 99,5 % af HOME-modellen kan genanvendes
  • Emballagen er i høj grad fri for plast og lavet af genbrugspap
  • Vi tilbyder et REFURBISH-koncept og forlænget garanti – især attraktivt for boligforeninger og erhverv
Vores fokusområder i 2025
  • Fuldt plastfri emballage
  • Standby-funktion med lavere strømforbrug
  • Endnu højere genanvendelighed
  • Tættere integration af vores data i jeres ESG-rapportering

Download den nyeste ESG-rapport nedenfor, eller kontakt os, hvis I ønsker yderligere dokumentation i forbindelse med udbud, projektering eller leverandørscreening.

LAGUR® TIL PRIVATE HJEM

LAGUR® VANDBEHANDLINGSANLÆG til private aflaster miljøet med et reduceret forbrug af kemi og vaskemidler og yder komfort i dagligdagen.

ER I FLERE I EN STOR EJENDOM?

Vi tilbyder kemifri vandbehandling til store ejendomme og erhverv, der er billige i drift og som sparer jer for både tid og penge.

har du spørgsmål?

Er du i tivivl om noget? Du kan hurtigt og nemt finde svar på de mest stillede spørgsmål under vores hjælpecenter eller skrive til vores kundeservice.

DANSK MONTAGE A/S