Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

252 BOLIGER I GARTNERBYEN FÅR VAND FRA LAGUR-ANLÆG

KD Selskaberne har valgt vandbehandling fra LAGUR til sine 252 lejeboliger i Odenses nye bydel Gartnerbyen. Målet er mindre kalkaflejringer, når lejerne fraflytter, og længere levetid til installationerne.

En ny grøn bydel, Gartnerbyen, skyder op i Odense på den store grund, hvor frugt- og grøntvirksomheden GASA Odense engang lå.

Gartnerbyen rummer moderne og bæredygtige lejeboliger, ejerlejligheder og byhuse i et nyt kvarter, der forbinder Bolbro og Vesterbro.

Når bydelen står færdig i 2025, vil den rumme mere end 1.600 boliger fordelt på områdets i alt 140.000 kvadratmeter.

LAGUR TIL 252 BOLIGER

252 af boligerne opføres af KD Selskaberne, som har valgt at installere vandbehandlingsanlæg fra LAGUR i forbindelse med opførelsen.

”Der er meget kalk i vandet i Odense. Vi har valgt LAGUR ud fra en driftstilgang for at sikre så lang levetid som muligt på varmelegemer, WC-cisterner og andre installationer. Vi håber også, at der så er mindre kalkaflejringer i brusebadet, når vores lejere fraflytter,” siger ejendomsdirektør i KD Selskaberne, Lars Zülau Henriksen.

HÅRDT VAND I ODENSE

Ifølge det fynske vandselskab VandCenter Syd, der leverer vand til store dele af Odense Kommune, er vandet i området betegnet som hårdt med hårdhedsgrader fra 16 til 19°dH.

KD Selskaberne har fået installereret 12 LAGUR-anlæg på hovedvandårerne i sine byggerier.

LAGUR FOR FØRSTE GANG

Det er første gang, KD Selskaberne får installeret LAGUR.

”Det var vores bygherrerådgiver, der nævnede LAGUR som en mulighed, og havde kendskab til en boligforening, der brugte LAGUR. Vi gik i dialog med boligforeningen, som havde gode erfaringer. Den uvildige test af LAGUR’s effekt på varmelegemer i vaskemaskiner, som Teknologisk Institut har foretaget, havde også stor betydning for vores valg af LAGUR.”

LEVETID OG ØKONOMI

KD Selskaberne har tidligere overvejet et konventionel blødgøringsanlæg, men syntes ikke, at det ville være den rigtige løsning til brugsvand, da særligt den ældre del af befolkningen har glæde af den kalk, som de tilføres via drikkevandet.

”Et konventionelt anlæg ville også være en meget større investering. Kan vi forlænge levetiden på installationer og materialer uden at fjerne kalken fra vandet, er det efter vores opfattelse win-win,” siger Lars Zülau Henriksen.

FØLG udviklingen
DANSK MONTAGE A/S