fbpx

Mindre hårdt vand og blødt vand er ikke det samme

HOFOR vil gøre hovedstadens vand mindre hårdt, men der er stadig lang vej til blødt vand.

HOFOR vil sænke hårdheden

Det har forståeligt nok vakt en vis opsigt i medier og boligforeninger, at hovedstadens vandforsyningsselskab HOFOR har meldt ud, at det vil sænke hårdheden på vandet fra en række nye vandværker gennem den såkaldte pelletmetode.

Kort fortalt gør pelletmetoden vand mindre hårdt ved at tilsætte natriumhydroxid (NaOH) og desinficeret sand til grundvandet. En del af kalken bindes til sandkornene, som bliver til små kalkpellets, der synker til bunds og kan fjernes. Dermed reduceres kalkindholdet i det vand, der skal ud til forbrugerne.

Metoden omtales rask væk som et ’blødgøringsanlæg’, og målet beskrives som ’blødere vand’, hvilket også er korrekt, hvis det man ønsker sig, er mindre hårdt vand.

’Hårdheds-reducerings-anlæg’

Derimod har decideret ’blødt vand’ lange udsigter, og de fleste steder vil beboerne derfor stadig have kalkgener på fliser, armaturer og i installationer, efter at pelletmetoden er blevet indført.

De anlæg til private, der i Danmark markedsføres som ’blødgøringsanlæg’, bliver i Tyskland, hvor de ofte produceres, omtalt som ’Wasser Enthärtungsanlage’ (hårdheds-reducerings-anlæg), fordi det er mere dækkende og korrekt.

Ligeledes kommer den betegnelse for hårdhed, dH, vi bruger for hårdhed i Danmark, fra Tyskland (Deutsche Härtegrade).

Hårdt vand fra naturens side

Såkaldt ’blødt vand’ har dog en hårdhed på blot 4-8 dH, mens 0-4 er ’meget blødt’, 8-12 er ’middelhårdt’, 12-18 er ’temmelig hårdt’, 18-24 er ’hårdt’, 24-30 er ’meget hårdt’, vand over 30 dH er ’særdeles hårdt’.

Fra naturens side har vandet i hovedstadsområdet generelt en hårdhed på 20-30 dH, så det giver god mening at gøre noget for at reducere hårdheden fra centralt hold på vandværkerne. Men der er grænser for, hvor langt ned, man kan komme i hårdhed, når udgangspunktet er så hårdt.

I Brøndby, hvor HOFOR’s første pelletanlæg har været i drift i to år, lyder den officielle hårdhedsværdi nu på 10-13 dH. 13 dH er en stor forbedring, men vandet er stadig ’temmelig hårdt’, og borgere med brugsvand i denne hårdhedskategori ved, hvor mange kalkgener der stadig kan være i det daglige.

Vand er hårdest i øst

Blødt vand fra naturens hånd finder vi herhjemme kun enkelte steder i Midt- og Vestjylland, og generelt stiger håndheden, jo længere mod øst vi kommer.

Se et kort over det danske vands hårdhed her.

HOFOR har en ambitiøs plan om, at der i 2025 vil være i alt fem vandværker, der sænker vandets hårdhård med pelletmetoden. Tilsammen vil de ifølge HOFOR levere cirka 75 procent af drikkevandet fra hovedstadsområdets forsyningsselskab.

 

Resten af vandet vil komme fra andre vandforsyninger, blandt andet fra mindre boringer i Nordsjælland, hvor vandets hårdhed ikke bliver sænket.

 

Salt kan fravælges helt

Der bliver altså stadig brug for decentrale anlæg hos private, der ønsker at begrænse kalkudfordringerne i hjemmet.

 

HOFOR nævner selv, at en af gevinsterne ved central ’blødgøring’ ved hjælp af pelletmetoden bliver et mindre forbrug af salt på decentrale vandbehandlingsanlæg. Det er korrekt – i det omfang forbrugerne benytter konventionelle kemiske vandbehandlingsanlæg med salt.

 

 

I LAGUR har vi derimod valgt at behandle vandet helt uden brug kemi, så vandets sunde egenskaber i kraft af kalk og mineraler bevares, mens kalkgenerne hos forbrugerne stadig bliver minimeret.

LAGUR bringer kalken i god form

Læs mere →

En nemmere hverdag med sundt og naturligt vand

Læs mere →
Mindre hårdt vand og blødt vand er ikke det samme

Mindre hårdt vand og blødt vand er ikke det samme

Læs mere →

Vi hedder, hvad vi er

Læs mere →