LAGUR vandbehandling der virker som et kalkfrit hjem med sundt drikkevand

Mindre hårdt vand og blødt vand er ikke det samme

HOFOR vil gøre hovedstadens vand mindre hårdt, men der er stadig lang vej til blødt vand. Hvis du vil slippe for kalkgener, er det slet ikke nødvendigt at ændre på vandets naturlige sammensætning.

Mange danskere, ikke mindst på Sjælland, døjer i dagligdagen med kalkgener på grund af hårdhedsgraderne i deres brugsvand.

Derfor vakte det også nogle mediers opmærksomhed, da hovedstadens forsyningsselskab HOFOR kort inde i januar 2022 offentliggjorde yderligere planer om at sænke hårdhedsgraderne i vandet fra en del af de vandværker i og især rundt om København, som forsyner hovedstadens borgere med vand.

VI SKAL INTERESSERE OS FOR VANDKVALITET

Der er forskellige reaktioner, når det kommer til danskernes indstilling til vandets hårdhed. Enten skænker man det ikke en tanke, eller også fylder kalkgener meget i hverdagen, når først man bliver optaget af dem.

I LAGUR synes vi, at den danske vandkvalitet er et ultravigtigt emne, som vi danskere kun kan interessere os for lidt om.

Men siden vores start i 2014 har vi også brændt for at vise danskerne, at der er en anden og ikke-kemisk måde at slippe af med kalkgener på end central blødgøring (vandværket) eller decentral blødgøring (et konventionelt blødgøringsanlæg i boligen).

LAGUR BEVARER VANDETS NATURLIGE SAMMENSÆTNING

Et LAGUR-anlæg fjerner ikke kalken fra vandet, men omdanner kalkens struktur fra skarpe krystaller (den egenskab, der får vand til at hæfte) til runde granulater, der ikke aflejrer sig på flader og i installationer i nær samme grad som ubehandlet vand.

Derudover bevarer vores løsning vandets sunde, naturlige sammensætning, hvilket ikke mindst vil sige den sunde kalk og alle de gode mineraler, og LAGUR øger ikke vandets natriumindhold, som ellers er konsekvensen af et blødgøringsanlæg, der anvender salt i processen.

SÅDAN VIL HOFOR SÆNKE HÅRDHEDEN

HOFOR vil sænke vandets hårdhed gennem den såkaldte pelletmetode. Kort fortalt gør pelletmetoden vand mindre hårdt ved at tilsætte natriumhydroxid (NaOH) og desinficeret sand til grundvandet. En del af kalken bindes til sandkornene, som bliver til små kalkpellets, der synker til bunds og kan fjernes. Dermed reduceres kalkindholdet i det vand, der skal ud til forbrugerne.

Metoden omtales rask væk som et ’blødgøringsanlæg’, og målet beskrives som ’blødere vand’, hvilket også er korrekt, hvis det, man ønsker sig, er mindre hårdt vand.

’HÅRDHEDS-REDUCERINGS-ANLÆG’

Derimod har decideret ’blødt vand’ lange udsigter, og de fleste steder vil beboerne derfor stadig have kalkgener på fliser, armaturer og i installationer, efter at pelletmetoden er blevet indført.

De anlæg til private, der i Danmark markedsføres som ’blødgøringsanlæg’, bliver i Tyskland, hvor de ofte produceres, omtalt som ’Wasser Enthärtungsanlage’ (hårdheds-reducerings-anlæg), fordi det er mere dækkende og korrekt.

Ligeledes kommer den betegnelse for hårdhed, dH, vi bruger for hårdhed i Danmark, fra Tyskland (Deutsche Härtegrade).

HÅRDT VAND FRA NATURENS SIDE

Såkaldt ’blødt vand’ har dog en hårdhed på blot 4-8 dH, mens 0-4 er ’meget blødt’, 8-12 er ’middelhårdt’, 12-18 er ’temmelig hårdt’, 18-24 er ’hårdt’, 24-30 er ’meget hårdt’, vand over 30 dH er ’særdeles hårdt’.

Fra naturens side har vandet i hovedstadsområdet generelt en hårdhed på 20-30 dH, så det giver god mening at gøre noget for at reducere hårdheden fra centralt hold på vandværkerne. Men der er grænser for, hvor langt ned, man kan komme i hårdhed, når udgangspunktet er så hårdt.

I Brøndby, hvor HOFOR’s første pelletanlæg har været i drift i nogle år, lyder den officielle hårdhedsværdi nu på 10-14 dH. 14 dH er en stor forbedring, men vandet er stadig ’temmelig hårdt’, og borgere med brugsvand i denne hårdhedskategori ved, hvor mange kalkgener der stadig kan være i det daglige.

VAND ER HÅRDEST I ØST

Blødt vand fra naturens hånd finder vi herhjemme kun enkelte steder i Midt- og Vestjylland, og generelt stiger håndheden, jo længere mod øst vi kommer.

Se et kort over det danske vands hårdhed her.

Ifølge HOFOR’s ambitiøse plan skal der i 2028 være et dusin vandværker, der sænker vandets hårdhård med pelletmetoden. Tilsammen vil de ifølge HOFOR levere cirka 75 procent af drikkevandet fra hovedstadsområdets forsyningsselskab.

Resten af vandet vil komme fra andre vandforsyninger, blandt andet fra mindre boringer i Nordsjælland, hvor vandets hårdhed ikke bliver sænket.

SALT KAN GODT FRAVÆLGES HELT

Der bliver altså stadig brug for decentrale anlæg hos private, der ønsker at begrænse kalkudfordringerne i hjemmet.

HOFOR nævner selv, at en af gevinsterne ved central ’blødgøring’ ved hjælp af pelletmetoden bliver et mindre forbrug af salt på decentrale vandbehandlingsanlæg. Det er korrekt – i det omfang forbrugerne benytter konventionelle kemiske vandbehandlingsanlæg med salt.

I LAGUR har vi derimod valgt at behandle vandet helt uden brug kemi, så vandets sunde egenskaber i kraft af kalk og mineraler bevares, mens kalkgenerne hos forbrugerne stadig bliver minimeret.

FØLG udviklingen
DANSK MONTAGE A/S