- Man - Fre: 8:00 - 17:00
- kundeservice@lagur.dk
- 70 60 56 00
Naturligt og sundt vand i ejendomme skal være en god investering
Med en vandbehandlingsløsning, sørger LAGUR for naturligt, sundt og velsmagende vand med minimerede kalkgener til stadig flere ejendomme og erhvervsbyggerier. Det hjælper ejere, investorer og bygherrer med at få ambitioner om økonomisk og miljømæssig bæredygtighed til at flugte.
Energiforbruget er blevet et helt centralt parameter, når bygningsejere og investorer i dag skal forholde sig til potentialet i såvel eksisterende som projekterede ejendomme og muligheden for at drifte bygningerne så skånsomt som muligt med skyldig hensyntagen til bæredygtighed og biodiversitet.
Strøm, varme og ventilation nyder allerede stor opmærksomhed – ikke mindst på grund af verdenspolitiske begivenheder og de stærkt fluktuerende energipriser som følge deraf – men det vand, vi nyder og anvender i vores service og produktion, fortjener også et langt større fokus.
Både brugerne og installationerne i sig selv sætter pris på minimale kalkgener, men de kommer ikke af sig selv i et land som Danmark, hvor vandet generelt er ganske hårdt – med undtagelse af nogle ganske få steder, primært i det jyske.
Derfor tyr man i mange bolig- og erhvervsejendomme til vandbehandling for at nedbringe udfordringen med kalk i vandet.
Færre kalkgener helt naturligt
Vandbehandling kommer grundlæggende i to former: med og uden kemi. Til sidstnævnte kategori hører løsningen fra LAGUR, som er specialiseret i vandbehandling helt uden salt og andre former for kemisk tilsætning i processen.
LAGUR er danskproduceret og patenteret vandbehandling, som sørger for, at både beboere og kommercielle brugere af bygninger kan nyde og forbruge vand, der stadig er sundt og naturligt – men med langt færre kalkgener i det daglige.
LAGUR egner sig både til parcelhuse, rækkehuse, lejligheds- og erhvervsejendomme, og den billigste vandbehandlingsløsning opnås, når LAGUR bliver indtænkt allerede i projekteringsfasen.
Ansvarlig vandbehandling
I dag er det blevet en præmis for ejere og bygherrer, at et projekt, der indtænker ansvarlige løsninger, nemmere kan tiltrække investeringer og leve op til bankers betingelser for lån.
Lovkrav skærpes også løbende, og de certificeringer og andre værktøjer, der skal fremme ansvarlige løsninger i byggeriet, får stadig større udbredelse og betydning.
For eksempel betyder den nye EU-taksonomi for bæredygtige investeringer, at der grundlæggende er skabt et nyt klassifikationssystem, som definerer, hvornår en investering kan karakteriseres som miljømæssigt bæredygtig.
Mere bæredygtig
Bygherrer og investorer skal også forholde sig til bæredygtighedscertificeringen DGNB, som er målrettet både bygninger og byområder. Systemet bygger på den helhedsorienterede tilgang til bæredygtighed (FN’s definition) med de tre hovedsøjler: social-, økonomisk- og miljømæssig bæredygtighed.
Derfor vælger arkitekter, rådgiver og bygherrer i stigende grad at samarbejde med LAGUR, når der skal implementeres et vandbehandlingsanlæg, der kan hjælpe brugerne af med kalkgener på en ansvarlig måde.
Det miljøvenlige alternativ
LAGUR er det miljøvenlige alternativ til konventionelle blødgøringsanlæg, dvs. ionbytningsanlæg, som reducerer vandets hårdhed ved at fjerne kalk. I processen anvender disse afkalkningsanlæg salt og øger derved vandets indhold af natrium, som vi i forvejen indtager for meget af ifølge sundhedsanbefalinger, og som samtidig er hård ved VVS-installationerne.
LAGUR fjerner ikke kalk, men omdanner kalkens struktur fra skarpe krystaller, der hæfter nemt, til runde granulater, der i mindre grad sætter sig på flader og i installationer.
Det letter både rengøringen og vedligeholdelsen af ejendommens vandbårne systemer.
Udleder ikke spildevand
LAGUR består af et rør på en halv meter, der installeres efter hovedvandmåleren og er forbundet med en styreboks. Styreboksen i LAGUR PRO til boligforeninger og erhvervsejendomme bruger kun ca. 1 kWh i døgnet.
Effekten af et enkelt LAGUR PRO-anlæg installeret på hovedrøret rækker til en hel boligejendom eller flere sammenhængende erhvervsbygninger.
Det betyder for eksempel, at en boligforening med 100 lejligheder og et samlet årligt vandforbrug på ca. 8.000 m3 kun bruger ca. 350 kWh pr. år, svarende til ca. 1.000 kr. årligt (afhængig af strømprisen) for at sikre brugerne sundt og rent vand uden kalkgener på en mere bæredygtig måde – men stadig med den naturlige vandsammensætning.
Til gavn for den pressede biodiversitet i verdenshavene udleder LAGUR heller ikke spildevand – i modsætning til klassiske blødgøringsanlæg, der typisk udleder 3-5 procent.
Med LAGUR PRO følger 10 års garanti. Anlægget er service- og vedligeholdelsesfrit og kommer helt uden servicekontrakter og andre bindinger.
LAGUR er vandtæt og kan nemt installeres på hovedvandåren i en brønd eller hovedbygning, så alle bygninger på en matrikel får sundt, naturligt vand uden kalkgener i kraft af samme anlæg.
Plug and play for naturens skyld
I bund og grund er LAGUR’s anlæg til kemifri vandbehandling en simpel plug and play-løsning, der blot gør, hvad den skal, men som har et stort potentiale, når effekten af det ene anlæg skaleres op i komplekse ejendomme og med en mere bæredygtig vandbehandling skaber gevinst for både brugerne/lejerne, for ejerne og for samfundet, klimaet, miljøet og naturen.
FØLG udviklingen