Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Alle fortjener ren luft, blå himmel – og rent vand

Vi er afhængige af ren luft, lige som vi ikke kan leve uden rent vand. Derfor fejrer vi i LAGUR også den årlige FN-dag for ren luft og blå himmel 7. september.

7.september fejrer den lille klode i det uendelige univers vigtigheden af ren luft. Den dato er det nemlig den årlige ’FN-dag for ren luft og blå himmel’, som den er blevet døbt.

Uden ren luft at indånde er vi mennesker ilde stedt, og der er god grund til at markere denne banale sandhed regelmæssigt, for vi, der bebor kloden, kunne jo godt være meget bedre til at passe på den.

DEN KLARE BLÅ HIMMEL ER DET BEDSTE SYMBOL

Luftforurening har været et problem mange steder i verden i mange, mange år – vel lige siden industrialiseringen – og vi skal ikke glemme værdien af den rene luft midt i vores optagethed af bæredygtighed i alle mulige andre henseender.

Vi har behov for ren luft, der bedst symboliseres med den klare blå himmel. Det er et smukt syn, som vi ofte er begunstiget med i Danmark, men så heldige er mange andre af klodens beboere ikke.

MILLIONER DØR HVERT ÅR

Mange millioner mennesker lever med permanent luftforurening fra industri og trafik, og i Danmark kan vi også opleve fænomenet smog fra tid til anden, når såkaldt inversion i atmosfæren forhindrer luftforurening fra kulforbrænding i at blive spredt og fortyndet.

I 2020, da verdenssamfundet fejrede ’FN-dag for ren luft og blå himmel’ første gang, blev det anslået, at luftforurening globalt er skyld i tabet af 7 millioner menneskeliv om året.

Så det er på sin plads, at den rene luft har fået sin egen årlige mærkedag i FN-kalenderen – akkurat som det er tilfældet med det rene vand, der fejres hvert år på Vandets Dag 22. marts.

VI SKAL PASSE PÅ JORDENS RESSOURCER

I LAGUR markerer vi begge dage, for rent vand og ren luft er begge forudsætninger for liv og trivsel her på jorden.

LAGUR er til for at give forbrugere en nemmere hverdag uden kalkgener, uden at de skal gå på kompromis med vandkvaliteten eller belaste miljøet med spildevand eller andre restprodukter, som andre vandbehandlingsanlæg kan have.

LAGUR bevarer vandet naturligt og sundt og sørger med et meget beskedens strømforbrug for, at forbrugerne kan få en mere bekvemmelig hverdag uden at tære for meget på jordens ressourcer, hvoraf den rene luft er en af de vigtigste og derfor også værd at fejre.

Læs mere om hvordan LAGUR understøtter FN’s verdensmål!

–  –  –  –  –

FØLG udviklingen
DANSK MONTAGE A/S