- Man - Fre: 8:00 - 17:00
- kundeservice@lagur.dk
- 70 60 56 00
22. marts fejrer vi det naturlige drikkevand
Vand er en forudsætning for liv, og der er god grund til, at drikkevandet har sin egen FN-temadag – 22. marts. Den markerer LAGUR hvert år, og hver dag året rundt understøtter vores kemifri vandbehandling direkte FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, når det gælder rent vand og sanitet, ansvarligt forbrug og livet i havene.
Vandets dag
22. marts hæver vi glasset og skåler i naturligt drikkevand fra hanen. Den dag er det nemlig Vandets Dag over hele verden.
Vandets Dag er FN’s årlige temadag, som hvert år den 22. marts sætter fokus på drikkevandet og betydningen af, at mennesker kloden rundt har adgang til drikkevand. Og desværre er de færreste mennesker så heldige, at de lige som danskere kan drikke rent vand fra hanen.
I LAGUR markerer vi hvert år Vandets Dag, for det rene, naturlige vand er det, hele vores virksomhed handler om. Vi og vores kemifri vandbehandlingsløsning er skabt for at hjælpe private og virksomheder af med kalkgener – uden at ændre på vandets naturlige sammensætning.
VANDETS DAG SIDEN 1993
Det var Vandets Dag første gang 22. marts 1993. Vandets Dag blev indført på initiativ af FN, som bragte idéen til torvs i forbindelse med sin konference for miljø og udvikling i Rio de Janeiro 1992.
Rio-konferencen havde fokus på bæredygtig udvikling, og mange af de normer og anbefalinger, der ligger til grund for hele klodens fortsatte arbejde med bæredygtighed på mange forskellige områder, stammer fra dengang.
LAGUR UNDERSTØTTER FN’S VERDENSMÅL
Vand er et af mange fokusområder i FN’s verdensmål, men måske det vigtigste, for på en klode uden vand bliver vores kamp mod fattigdom, sult og ulighed forgæves.
Med vores kemifri vandbehandlingsanlæg understøtter LAGUR direkte tre af FN’s Verdensmål for bæredygtighed. Det drejer sig om Rent vand og sanitet (verdensmål 6), Ansvarligt forbrug og produktion (12) og Livet i havet (14).
RENT VAND ER INGEN SELVFØLGE
Danskerne er privilegerede, for vi kan tænde for vandet og drikke af hanen uden bekymringer. Mange andre steder i verden er vandet derimod forurenet af kemikalier og bakterier.
I LAGUR arbejder vi for, at det sunde danske postevand bevarer sin status og kvalitet som et nemt tilgængeligt levnedsmiddel i topklasse til gavn for alles sundhed. Derfor ændrer vores vandbehandlingsanlæg hverken på vandets kemi, vandets smag og vandets indhold af kalk og mineraler.
BILLIG I DRIFT OG INTET SPILDEVAND
LAGURS vandbehandlingsanlæg bidrager til verdensmålet om ansvarligt forbrug og produktion ved at være billig i drift. Anlægget til store ejendomme bruger ca. 1 kW i døgnet, svarende til cirka 2,50 kroner, mens vores anlæg til parcelhuse bruger mindre end 300W i døgnet. Det svarer til ca. 75 øre pr. dag.
Modsat konventionelle blødgøringsanlæg producerer LAGUR ikke spildevand, og hvor almindelige blødgøringsanlæg kræver tilførsel af store mængder salt, bruger LAGUR ikke salt eller andre kemikalier i processen.
LIVET I HAVENE
Når det gælder livet i havene, kan dyr og planteliv skades af både forurening og såkaldt forsuring. Forsuringen skyldes, at industrialiseringen og menneskets udledning af CO2 har fået pH-værdien i havene til at falde, fordi havvandet optager CO2 fra atmosfæren, og for mange organismer i havet er livet knyttet til snævre pH-intervaller.
Med sit lave strømforbrug og fraværet af salte og kemikalier minimerer LAGUR det CO2-aftryk, forbrugerne sætter, når de ønsker et hjem uden kalkgener. LAGUR bruger også mindre vand og udleder ikke spildevand med kemikalierester – til gavn for vandets globale kredsløb og livet i verdenshavene.
SKÅL I ET GLAS VAND – FRA HANEN!
Kort sagt: I LAGUR synes vi, at der er mange gode grunde til at have Vandets Dag og bruge 22. marts hvert år til at markere, hvor vigtig drikkevandet er for kloden, og hvad vi kan gøre for at passe bedre på det.
FØLG udviklingen