- Man - Fre: 8:00 - 17:00
- kundeservice@lagur.dk
- 70 60 56 00
10 gode grunde til at vælge LAGUR
Her får du 10 gode grunde til at vælge LAGUR – det vedligeholdelsesfrie og miljøvenlige alternativ til blødgøring.
1. Det miljøvenlige alternativ til blødgøring
LAGUR adskiller sig grundlæggende fra de såkaldte blødgøringsanlæg (ionbytning), som bruger salt og fjerner kalk fra vandet. I stedet ændrer LAGUR blot kalkens struktur – uden at bruge kemi og uden at reducere vandets hårdhedsgrad. Resultatet er, at kalken ikke hæfter på flader og i installationer i nær samme grad og er nemmere at tørre af.
2. LAGUR er vedligeholdelsesfri
Et LAGUR-anlæg kræver ingen vedligeholdelse. Der er ingen filtre, der skal renses, og du skal aldrig fylde salt på. Du slipper for udgifter, besvær og afhængighed af serviceaftaler.
3. LAGUR bevarer vandets smag og naturlighed
Modsat traditionelle blødgøringsanlæg, der øger natriumindholdet i vandet gennem salt, påvirker LAGUR hverken smag eller mineralindhold. Det betyder, at du bevarer det friske, rene drikkevand, vi er kendt for i Danmark – uden at øge mængden af salte, som vi i forvejen indtager for meget af ifølge sundhedsanbefalingerne.
4. Minimalt strømforbrug
Et LAGUR HOME-anlæg bruger ca. 2 kWh om ugen – svarende til en LED-pære tændt døgnet rundt. Et LAGUR PRO til større ejendomme bruger ca. 1 kWh om dagen.
5. Nemmere rengøring
Når kalken ikke længere binder sig til fliser og overflader, bliver det meget nemmere at gøre rent. Du slipper for syrebaserede kalkfjernere og kan nøjes med en fugtig klud, hvis du tørrer overfladerne jævnligt. Dine installationer og hvidevarer holder længere, og du reducerer brugen af skrap kemi markant.
6. Længere levetid på hvidevarer og installationer
Når kalk ikke længere sætter sig fast, slider det ikke på maskiner, varmeflader eller rør. Det betyder, at dine husholdningsapparater holder længere og kræver mindre reparation.
7. Ingen tab af vandtryk – tværtimod
Et almindeligt problem med hårdt vand er, at kalk sætter sig i rørene og giver lavere vandtryk. LAGUR løser dette anderledes: Når kalkens form ændres, begynder den langsomt at slibe belægningerne på rørets inderside. Det betyder, at du faktisk kan opleve bedre gennemstrømning og et mere stabilt vandtryk, efter at anlægget har været i drift i nogen tid.
8. Understøtter FN’s Verdensmål
LAGUR understøtter direkte FN’s Verdensmål 6 (Rent vand og sanitet), 12 (Ansvarligt forbrug og produktion), 13 (Klima) og 14 (Livet i havet). Vi bruger ingen salt, ingen kemikalier og ingen ekstra vand i processen. LAGUR-anlæg produceres lokalt i Danmark, har et lavt strømforbrug og et markant lavere CO2-aftryk end konventionel blødgøring med salt.
9. Lang garanti – helt op til 10 år
LAGUR-anlæg er bygget til at være vedligeholdelsesfrie og til at holde længe, og derfor giver vi også lang garanti. Du får 5 års garanti på LAGUR HOME, mens LAGUR PRO kommer med 10 års garanti. Du har ikke brug for en serviceaftale. Hvis der mod forventning bliver brug for et tjek af dit anlæg, er det uden omkostninger for dig.
10. Patenteret teknologi – dokumenteret effekt
Det naturlige vand løber igennem behandlerrøret og påvirkes af elektromagnetisme, som ændrer kalkens struktur. Derudover sikrer ekstra frekvenser i LAGUR’s patenterede teknologi, at den opnåede forandring af kalken opretholdes i minimum 100 timer. LAGUR giver dermed kalken en varig pulverlignende form, så den kun i minimal grad aflejrer sig i installationer og på flader, hvor den bliver meget nemmere at fjerne.
FØLG udviklingen